mandag den 7. april 2008

Indledning

I forbindelse med 4. semesters projekt, samt speciale-forløbet i 2008 har jeg valgt at specialisere mig i kommunikation. I mit 4. semesters projekt vil jeg, i modsætning til min praktikperiode, tage udgangspunkt i den givne institutions problem. Jeg vil kunne sammenkæde min praktikperiode med projektet, og inddrage relevante oplysninger herfra. Dog er institutionens problem meget anderledes stillet i forhold til andre institutioner, og det er netop denne, jeg vil forsøge at ændre på.

I forbindelse med mit speciale-forløb, har jeg fået en baggrundsviden indenfor Albertslund kommunes egne institutioner og deres forskelligheder. Albertslund Motorsport Center er specielt udsat for pres, da institutionen arbejder med hårdt belastede og kriminelle unge. Pga. et kæmpe fald i medlemsantal, er AMCs nuværende eksistens truet. Albertslund kommunes forvaltning har visse krav til institutionen, bl.a. at AMC skal have et vist antal medlemmer herunder belastede unge. Hvis den nuværende situation fortsætter, vil AMC nå det magiske tal, hvilket i sidste instans vil medføre lukning. Jeg vil derfor evaluere grundene til det faldende medlemstal, kigge på deres kommunikationsveje, samt forebygge at situationen når et kritisk punkt. Jeg vil via kommunikations-værktøjer/teorier udvikle en ny identitet, samt promoverende materialer som kan bruges til promovering af AMC og dens aktiviteter. Via en analyse af AMCs mediebrug vil jeg evaluere, om andre former for medier, kan indgå i deres sortiment.

Præsentation af problem.

Problemfelt

I Igennem de sidste 2-3 år, har AMC haft et støt faldende medlemstal. Dette kommer specielt til udtryk i vinterperioden. Alene i 2007 er medlemstallet faldet fra 102 til 73 medlemmer, hvilket udgør 25,54 procent.
Dette skyldes til dels den normalisering, som de unges adgang til PCen har fået, men derudover kan der også være dybere begrundelser.

Problemstilling

AMC søger først og fremmest en begrundelse for medlemstallet. Dernæst ønsker de en eventuelt imageændring/identitet, som til sidst kan blive kommunikeret ud til nye potentielle brugere, via alternative kommunikations værktøjer.

Problemformulering

Jeg stiller mig den opgave, at skabe opmærksomhed omkring klubben Albertslund Motorsport Center gennem relevante kommunikationsværktøjer.


Tidsplan -
Jeg har udarbejdet et Gannt-kort (se bilag), som skal være min tidsplan gennem hele projektet. Efterhånden som jeg kan danne mig et billede af projektet, vil jeg udvide tidsplanen. Så kan jeg hele tiden holde øje med de fremskridt jeg laver.










Kommunikationsplan

Jeg vil i det følgende afsnit, synliggøre den kommunikationsplan, som vil danne grobund for det materiale som udsendes mellem afsender og modtager.

Formål

Mit primære formål er, at formidle AMCs positive egenskaber ud til borgerne (inkl. potentielle medlemmer),

Effekt

Den primære ønskede effekt er, at tiltrække nye medlemmer til klubben. Den ønskede sekundære effekt er, at skabe et positivt billede af AMC i borgernes øjne.

Afsender

AMC vil have afsenderrollen. Det vil være AMCs nye kommunikations værktøjer, som udgør materialet der skal afsendes. Det er derfor udelukkende budskab vedr. AMC og dens aktiviteter der kommunikeres.

Medie/r



Analyse

Interessenterne.

For at skabe mig et overblik over hvem interessenterne er, har jeg udarbejdes en interessentanalyse. Ligeledes er analysen udarbejdet fordi, der muligvis kan være eksterne interessenter, som kan have indflydelse i form af etiske/moralske restriktioner. Analysen er udarbejdet ud fra Interviewet med AMCs leder, samt fra min specialiserings periode hos Albertslund kommune.


Indflydelses model.

I forbindelse med udarbejdelsen af Interessent analysen, har jeg lavet en indflydelses model. Indflydelsesmodellen er udarbejdet for at give overblik over, hvem der kommunikerer med hvem, samt hvem der har indflydelse på AMC konkrete situation. Dermed giver det et indblik i, hvem der skal gøres tilfreds og hvem der har indflydelse på min plan for kommunikationen. Dette vil senere have effekt på min endelig produkt.

Selvom borgerne ikke har direkte indflydelse på AMC, kan resultatet af kommunikationsvejene gøre, at borgerne via forvaltningen og til sidst gennem borgmesteren får indflydelse på AMC. Det illustreres også af figur 1.

Målgrupper

Målgruppe 1.

10-16 års alderen. Denne gruppe er den almene bruger. De går i skole på samme plan som alle andre og har en ganske uden mærket bagland. Tonen er under opbygning og de ser meget op til gruppe 2. Dette har naturligvis indflydelse på deres indlæring og opdragelse.

Målgruppe 2.

16-20 års alderen. Denne gruppe har samme udgangspunkt som gruppe 1. Derudover har de deres interesser indenfor knallerter, fest og generelt at ”fyre den af”. De har en lidt mere skarp tone medlemmerne imellem, men også mellem personale og medlemmer.

Målgruppe 3.

Socialt belastede unge i alle årgange. Denne gruppe har en meget hård tone, på trods af personalet forsøg på at afdæmpe den. Dette kan ofte skræmme andre grupper. Denne gruppe er ofte offer for at dårligt bagland, hvilket har/får indflydelse på deres opvækst. Ofte er der SSP arbejde involveret.

Målgruppe 4.

De tosprogede. Denne gruppe er kulturelt set en ”mis-match”. Grundet deres kultur og dens indflydelse på deres opvækst, kollidere den danske kultur med deres. Dette kan give nogle alvorlige virkninger specielt i starten af forløbet. Dette sker specielt jo yngre de er, da deres kultur kan betegnes som stik modsat fores. (den omvendte pyramide).

Målgruppe 5.

Piger. Denne gruppe er af gode grunde minimalt repræsenteret på specielt AMC. Dog kan denne gruppe virke som et stærkt trækplaster til nye medlemmer, hvilket gør den attraktiv. Dog har denne gruppe mange anderledes behov, som skal til gode ses.

Målgruppe 6.

De mere psykisk belastede. Denne gruppe kan være yderst belastende for enhver klub. De skal være under opsyn, hvilket kan være belastende for klubben. Derudover skal klubben have kendskab til eventuelle medicinske forhold.

Ingen kommentarer: